Hauphoto.dk

Peter Hauerbach

Peter Hauerbach er fotografen bag hauphoto .dk

Jeg har fotograferet for magasiner, dagblade og virksomheder gennem fire årtier. Genrene spænder fra nyheds-dækning og reportager – til PR, erhvervs og firma portrætter samt bog-illustrationer.

Jeg har stort set fotograferet hele mit liv og elsker at dokumentere og videregive indtryk. Siden jeg kom ud fra Fotoskolan i Stockholm for fire årtier siden, har jeg kastet mig ud i oplevelser rundt omkring i verden, for at kunne lave rejsereportager til dag- og ugeblade.

Min fotografiske løbebane startede som portrætfotograf hos Dansk Skolefoto, hvor jeg tog 14.000 glade portrætter. Mine kunder og opgave-stillere har siden – blandt andet – været Berlingske Tidende, Nordfoto ( Scanpix), Politiken, Danmarks Turistråd, Singapore Airlines, National Geographic Traveller, Lungeforeningen, Folk & Forsvar, Egmonts magasiner, TV 3, FOF, Danmarks Naturfredningsforening, I form, Ingeniøren, Ugebladet søndag, FDM`s Motor og Jysk Fynske Medier.
Udover at fotografere underviser jeg i foto – og holder foredrag om reportagefotografering på rejser og om specifikke destinationer – samt om undervandsfoto.