Peter Hauerbach har over tredive års erfaring som fotograf.  Han startede som portrætfotograf hos Dansk Skolefoto og tog 14.000 glade portrætter – inden han tog til Sverige for at tage sin fotouddannelse på Fotoskolan i Stockholm.

Siden har den fotografiske karriere spændt fra pressefoto-opgaver til dagblade og billedbureauer – over modefotografering for specialblade – til reportagefotografering for danske- såvel som til udenlandske magasiner og organisationer.

Udover de trykte massemedier har Hauphoto beskæftiget sig med erhvervsfotografering – både i form af firmaportrætter til web eller PR – og portrætter af medarbejdere. Arbejdsområderne har været enkelte billeder og reportager samt soundslides og video.

Hauphoto har en niche indenfor bryllupsfotografering og bryllupsreportage.

Et andet speciale er indenfor rejsereportager med natur-, miljø- samt undervands fotografering. Dette har, foruden mange features, givet afsæt til udstillinger, fotoforedrag og bøger.

Endelig underviser Peter Hauerbach i fotografering – både som korte kurser og workshops og i længere forløb med journalistiske vinkler på begge sider af kameraet.

Arbejdet indenfor presse- og reportagefotografering har givet en solid fotografisk – og fotojournalistisk ballast: Opgaver skal researches, muligheder findes, aftaler indgås og tilladelser indhentes. Opgaver, store som små, skal kort sagt tænkes igennem fra ide til færdigt resultat – alt efter medie og målgruppe. Udstyret skal selvfølgelig være i orden og back-up udstyr lige ved hånden. Efter optagelsen skal billederne redigeres, behandles og leveres… og altid til deadline!

Uden punktlighed og professionalisme – omkring aftaler, fotografering, behandling og aflevering – kan man ikke overleve over tredive år i denne branche.

 

International hjemmeside for den rejse-journalistiske afdeling: www.globalpresse.dk