Kontakt:
hauphoto@post4.tele.dk
Tlf.: 40 38 22 11

















© Copyright
P. Hauerbach/hauphoto - All Rights Reserved.

Ikke kategoriseret

/Ikke kategoriseret
­

Rødehavstur september 2017

Rødehavstur september 2017

”Flydende hotel” i Det røde Hav

Vist kan det være sjovt at søge efter rødspætter på en dansk sandbund, men det er alligevel noget andet at dykke mellem koraler og fisk i alle regnbuens farver. Det tager under fem timer at flyve til Hurghada i Egypten, men turen fører til en helt anden verden – og til et Eldorado for en dykker. Ombord på vores ”flydende hotel” bliver vi hver dag sejlet fra det ene spændende koralrev til det næste.

Tekst og foto : Peter Hauerbach

Delfin velkomst

Delfinerne materialiserer sig ud af det blå. Der er 12 voksne og en unge i flokken. De to meter lange  ”bottlenosed” delfiner bevæger sig elegant gennem vandet . De kommer hurtigt nærmere og  deler sig i to mindre grupper. Den med ungen bliver lidt på afstand, mens det andet hold svømmer helt tæt forbi os. De cirkler en gang rundt om os, mens vi bliver betragtet. En af dem er specielt nysgerrig og tager en tur ind mellem  os dykkere.  Vi bliver tjekket ud, men er åbenbart ikke interessante. De to delfinergrupper bliver forenet og forsvinder igen i det blå.

Vi er en gruppe på 11 junior-dykkere og to instruktører fra Gentofte og Lyngby-Tårbæk Ungdomsskole samt seks ”voksne ” dykkere.  Aldersmæssigt spænder vi fra 14 – til 63 år. Vi ankom til Hurghada i Egypten i nat. I morges sejlede vi ud med dykkerbåden ”Macys in” på en seks dages ”Live-aboard” dykkertur.  Det her skulle have været et ”tjek-ud –dyk” – turens første dyk, hvor man skal justere udstyr og finde ud af, om man har den rigtige mængde bly på; men mødet med delfinerne var en fantastisk velkomst til Det røde Hav.

Luksus-dykning

Hvis man er ”vandhund” – med hang til dykning, er live-aboard en luksuriøs måde at dykke på. Vores dykkerbåd er 35 meter lang og har 13 dobbeltkahytter. Vi er kun 19 deltagere i vores gruppe, så der er god plads. Båden er indrettet med et dykkerdæk, hvor udstyret bliver ”stuvet”, et mellemdæk og et soldæk. Fra dykkerdækket er der adgang til salonen hvor alle måltider bliver indtaget.

Klargøring

Efter to timers sejllads lyder gongonen.Det er tegn til briefing i salonen. Vi er kommet til Poseidon Reef.  Den lokale dive-master, Mohammed, har tændt for sin computer og fortæller om revet, strømforholdene og hvilke fisk vi kan støde på dernede. Da han er færdig, summerer Jan, den ene af de danske dykkerinstruktører fra Ungdomsskolen, lige op – på dansk – i tilfælde af, at nogle ikke lige havde fået fat i enkelthederne på egyptisk-engelsk.

Nu bliver der trængsel på dykkerdækket. Alle skal have lokaliseret deres dragt, der hænger til tørre – og derefter montere lungeautomater,  tjekke luft og udstyr. Sidste stop inden vandgangen er på bagerste platform, hvor svømmefødderne skal på. Så går vraltre-turen hen til kanten.

En hånd på masken, for at sikre at den ikke falder af i mødet med det våde element – og et godt  tag i dykkervesten for at sikre,  at man ikke får luftflasken i nakken –  så er det bare et skridt ud i luften..

Mellem koraler og fiskemylder

Dykkercomputeren fortæller at vandtemperaturen er 28,4 grader. Det er godt nok noget andet end de hjemlige 17 grader. Mens vi langsomt synker nedad mod revet, skal der lige trykudlignes et par gange for at kompensere for det voksende tryk.  Bunden bliver tydligere efterhånden som vi kommer nærmere. Divemasteren slår på sin flaske og peger. Der, mellem to koralknolde, er en blåplettet pilrokke ved at grave sig ned i sandet. Med det yderste af sine ”vinger”, hvirvler den sand op og lægger sig til rette. Få meter længere fremme kigger en dragefisk frem fra en hule, men den vender demonstrativt halen til, da vi nærmer os. Vi svømmer videre ind mod rev-væggen. Computeren s dybdemåler viser 16 meter. Uanset hvor man kigger hen, vimser store og små fisk rundt. En raspende lyd viser sig at komme fra en papegøjefisk, der hæmningsløst gnasker løs på en koral og fra tid til anden spytter overskudsmateriale ud.  To gule sommerfuglefisk svømmer ind og ud mellem koralerne. De bevæger sig helt synkront. Længere fremme kigger et par små klovnefisk frem fra en søanemones fangearme. En vimpelfisk stikker sit fint markerede hoved ud mellem to sten, men svømmer skyndsomt væk igen.  At dykke i Det røde Hav er som at dykke i et kæmpe-akvarium. Her er omkring 1.200 fiskearter der boltre sig mellem 200 arter af hårde og bløde koraler.

Efter en halv times dykning er vi kommet ned på 100 bar – det vil sige, at halvdelen af luften i flasken er brugt. På signal fra divemasteren vender vi om og begynder hjemturen mod båden.

Vragdyk

Et af turens højdepunkter er besøget på Thistlegorm. Det er et 128 meter langt,  engelsk fragtskib, der blev sænket af tyskerne under Anden Verdenskrig.  Skibet var på vej til Alexandria med militære køretøjer, godsvogne, fly-dele og  motorcykler, da det blev sænket af et tysk bombefly.

Mens vores dykkerbåd bliver bundet fast til et af de mange fortøjningsreb ved vraget, gennemgår Mohammed det kommende dyk. Denne gang skal vi gå ned langs rebet til Thistlegorm og holde sammen i grupper. Dels kan der være strøm og dels kan der være mange dykkere. Det er et populært vrag og det står på mange dykkeres ønskeseddel. Der hersker en intens spænding, mens vi kæmper os i udstyret.

Allerede fra overfladen kan vi skimte omridset af det legendariske vrag. Mens vi følger rebet nedad, dukker en del af skibet frem af det blå-grønne tågelag. Tæt på er vraget kæmpestort. I løbet af det trekvarte århundrede skibet har ligget på bunden, har koraler, planter og fisk indtaget vraget. Det kan være svært at se, hvad der er menneskeskabt og hvad der er natur.  En godsvogn står, solidt plantet, på kanten af et lastrum, og er blevet hjem for en stime Anthias fisk. Længere inde står en støvle ved siden af en motorcykel.   Luftbobler, der trænger igennem nogle sprækker viser, at der er dykkere i de nederste regioner af skibet.   Vi svømmer tilbage langs skibssiden og er glade for at forankringstovet til vores dykkebåd er klart afmærket.. Ellers risikerer vi at komme op til en af de andre både.

Natdyk

Solens sidste stråler bliver afløst af mørke – total mørke. Klokken otte (aften) er det bare sort. Udstyret bliver tjekket en ekstra gang og så er det bare et skridt ud og ned i det sorte vand.

Vi ved fra briefingen, at koralbunden ligger omkring ti meter under os Det er en helt anden verden man besøger på et natdyk.

En ”pæn voksen” muræne er på jagt fra hule til hule. Den snor sig elegant ind og ud af hullerne og lader sig ikke gå på af   tilskuere . Til gengæld virker en stor pufferfish ret irriteret. Den opgiver sit koral-gnaveri og svømmer ud af lygteskæret. Overalt er der udslået søfjer og farverige koraler, der træder godt frem mod den sorte baggrund. Et stykke væk danser de andres lygter som ildfluer. Det er en meget intens oplevelse når hele ens verden er begrænset til de nærmeste par meter, lygten kan oplyse. En krokodillefisk ligger på sandbunden og venter på at et intetannende byttedyr skal komme forbi. En kæmpe-stime små småfisk kommer som en sky hvirvlende forbi, tiltrukket af lyset. I næste øjeblik kommer to ”torpedoer” drønende ind i stimen. Det viser sig at være to ”kæmpe travalli`er” – sølvblanke rovfisk på lidt under en meters længde. De angriber stimen igen og igen – for derefter at forsvinde ud i mørket.

 Hygge og tid til afslapning

Imellem dykkene bliver tiden brugt til læsning, logbogs-notater og soldyrkelse.  Måltiderne bliver varslet med et par slag på gongonen og maden bliver indtaget i salonen. Skibets kok og hans medhjælper tryller med  fisk, kylling og lam garneret med salater og ris eller kartofler. Ingen  behøver at gå sulten i seng på denne båd.

Efter middagsmaden er der dømt afslapning. Dagens fire dyk kan suge energien ud af de fleste.  Mens den yngre generation kaster sig ud i rollespillet ”Varulv”, ordner den ældre generation verdenssituationen og udveksler dykker-historier over en stille aften-øl. Klokken 23 er alle gået til ro. Selv inkarnerede b-mennesker får lavet om på døgnrytmen under disse forhold – for der er ”purring” kl. 6 om morgenen og så vinker en ny dags vandige oplevelser.

Hjemad

På sjettedagen sætter vi kursen mod Hurghada igen. På hjemturen bliver der lige tid til et dyk , inden udstyret skal skylles og tørres.

Der har været mulighed for 20 dyk i løbet af ugen. Det er kun de færreste, der har ”fuldt hus”, men til gengæld har der så været tid til at snorkle, svømme…og slappe af.

Det er utroligt så hurtigt en uge går og hvor tæt man kommer på hinanden, når man sejler rundt på denne måde.

Forude venter virakken i Hurghada lufthavn og  fem timers flyvning tilbage til den danske sen-sommer.

 

 

kæledyrsfotografering

I det nyetablerede atelier i Søborg er der gode udfoldelsesmuligheder til kæledyrs portrætter.

Hundene har fået en kurv….Og kattene har fået et kradsetræ/plateau til rådighed. Jeg er dog hurtigt blevet

klar over, at katte har deres egen vilje – så nogle af disse egenrådige modeller foretrækker bar-stolen..Hver sin lyst.

Dyrenes ejer skal være med under fotograferingen og der er afsat omkring en halv time til hver portræt-session.

Dyrenes opmærksomhed, hvad enten det er en hund,

en kat eller en guldfisk, kan simpelt hen ikke holdes længere.

 

Hvalp i kurven

Hvalp i kurven

Ja,ja, jeg kigger

Stilfuld positur

Katte portræt

Portræt

 

Sne Norge

DRØMME SKI-VEJR I NORGE

Så skete det : Seks dage ”på fjeldet” med strålende sol og forrygende fem klare frostgrader. Der var ingen undskyldninger for ikke at holde ”næsen i skisporet”. Dagprogrammerne var morgenmad, skismøring,  20 – 30 km. løjper med en del stop for at forevige landskabet, frokost i ”det hvide” og så videre ud ad sporet og gennemblødt hjem til Pellestova skihotellet ved Hafjell.

I modlys funklede de store snekrystaller som millioner af stjerner på en hvid himmel-baggrund og grantræernes grene, der blev tynget af 15 cm. snedække, indtog de mest eventyrlige former.  Efter flere år, hvor den årlige skitur til Norge har været udsat for attentatforsøg fra vejrgudernes side, var det som at blive genfødt på ny. Naturen, stilheden og den klare, rene luft giver en utrolig ”jeg-er-i-en-hel-anden-verden” fornemmelse. Alt går op i en højere enhed. Det giver en næsten euforisk følelse at kunne kontrollere nedturene og lige så stor fornøjelse at kæmpe sig opad i sildeben. Fotoudstyret blev holdt i den lette afdeling : En Nikon D 750 (D3s som back-up), tre objektiver, stativ og en lille blitz.  Turen gav en tiltrængt optankning af billeder fra Snenorge…og behagelige ømme muskler.

  1. Jeg vil i denne forbindelse næsten forbigå det faktum, at vejret slog om den sidste dag og gav plus fem grader – der selv med klister på skiene – gav bagglid og anledning til at bruge sprogets værste gloser…

Anyway : Seks ud af syv dage med super forhold Norges hvide verden er ikke så ringe, endda.

dekoration

Dekorativt snelandskab

Et vandløb snor sig gennem snelandskabet

Et vandløb snor sig gennem snelandskabet

Det er hyggeligt at køre ad en skovløjpe

Det er hyggeligt at køre ad en skovløjpe

Ikke nogen ringe udsigt fra hotelværelset

Ikke nogen ringe udsigt fra hotelværelset

Det er de mest utrolige figurer og former, der dannes af sneen.

Det er de mest utrolige figurer og former, der dannes af sneen.

Bonaire over og under overfladen

BONAIRE

nummerplade_DSC1908

dyk_DSC2910

Nummerpladerne på Bonaires biler praler med at øen er ”Divers paradise”…og det er ikke bare tomme ord.

Indrømmet, jeg var lidt loren ved at skulle bruge 21 timer (fra domicilet i Danmark til de ophovnede fødder kunne plantes  Bonaire), men min tvivl blev gjort til skamme. Koralrevet, der omkranser den lille karibiske ø ( den er mindre end Falster) huser på ca. 350 arter af fisk mellem over 50 arter af hårde og bløde koraler. Og det bedste af det hele er, at revene langs hele øens vestkyst er ”let tilgængelige”. Det betyder man på et almindeligt (gratis)  turistkort kan se, hvor dykkerstederne er – og på landevejen, der fører langs kysten, kan finde dem via gule skilte.  Easy mannn. Det lidt svære kommer så, når man iført sit harnisk skal forcere en halv til hel meter rimelig lodret (skarp) koralkant/væg for at komme i vandet. Men derfra er det let og belønningen er stor. Sigtbarheden i midten af december  var ca. 10 – 15 meter og dykkene bød på alt fra havskildpadder og ørnerokker til renserejer og børsteorme.

Selvom det turkisblå, 28 grader varme vand var indbydende, skulle øens jordiske ( ovenvands) attraktioner også udforsket. På østkysten fandt vi laguner med fouragerende flamingoer og padlede i et sindigt kanalsystem gennem mangroverne. Det blev også til  hiking i Washington-Slagbaai National Park i den nordlige ende af øen. Turen gik  gennem kaktuslandskab, hvor firben og leguaner boltrede sig, – til den vindige østkyst, hvor skumsprøjt og blowholes var en del af naturshowet.

Turistmyndighederne fortæller at 80 procent af de besøgende vender tilbage. Jeg tror dem.

 

 

Fredelig udsigt_DSC2135lokalkolorit_DSC1862Flamingo 2_DSC2294